Vidste du at kondomer kan dokumenteres tilbage til middelalderen? Dengang var de lavet af lammetarm. Gummi kondomer kom i 1855. I 1920 kom det første latex kondom på markedet.
Latex er stadig det foretrukne materiale for kondomer. Nogle få mennesker kan være allergisk overfor latex. Derfor findes der også kondomer der er lavet at PU, polyurethane.
Tro det eller ej, du kan stadig købe kondomer af lammetarm. Nogle insisterer på ”naturlige materialer” også her.
Kondomer har været kendt og brugt siden den sene middelalder men blev først lovlige i Danmark omkring 1880.
Et kondom er stadig den mest effektive præventionsmetode
Den første anvendelse af kondomer var til prævention, dvs. forhindring af uønsket graviditet. I princip er kondomer 100% effektive mod graviditet. Men i praksis skal det tages med forbehold. Kondomer kan fx revne under samleje. De bliver lavet så tynde som mulig, så manden kan føle mest mulig. Og det gør dem naturligvis mindre robuste.
Kondomer kan også relativ nemt slippe fra penis, efter ejakulation. Og så skal de ”monteres” korrekt, hvilket heller ikke altid sker. Alle disse problemer medfører at der i gennemsnit er en 18% chance for uønsket graviditet ved brug af kondom.
Kun ved korrekt anvendelse, er chancen reduceret til 2%. Dvs. hvis kondomer bruges korrekte, er de 98% effektive mod uønsket graviditet.
Det gør kondomer så alligevel til den mest sikre metode for prævention. Den eneste 100% sikker metode er at lade være med at have samleje. Men af indlysende grunde, er det også den mindst populære præventionsmetode.
Kondomer holder kønssygdomme på afstand
I dag er fokus for kondomer skiftet fra prævention til beskyttelse mod kønssygdomme. Allerede fra 1564 findes der dokumentation for, at kondomer blev anvendt som beskyttelse mod seksuelle sygdomme. Dengang hærgede syfilis Europa.
Syfilis fandtes ikke i Europa, indtil Spaniolerne bragte sygdommen med sig fra deres plyndringstogter i Mellemamerika. Det er en frygtelig kønssygdom, vansirende og med en meget høj dødelighed. Der fandtes ikke en effektiv behandling mod Syfilis i Europa, inden Penicillin blev opfundet i 1937.
I dag har vi andre og mere populære metoder til prævention af uønsket graviditet. P-piller er mest populære i den vestlige verden. Men som beskyttelse mod sygdomme der overføres seksuelt, er kondomet uovertruffen. Lige bortset fra 100% afholdelse, naturligvis.
Kondomer er vigtigere end nogensinde
Og det har flere grunde. Man skulle tro, at der i vores moderne verden fandtes bedre metoder til at beskytte sig mod kønssygdomme, end et 500 år gammelt penis hylster. Men den er god nok. Vi kan i dag behandle stort set alle kønssygdomme. Men det er langt fra uproblematisk. Behandle, er heller ikke lige med kurere.
Folk behøver ikke længere dø af AIDS. Men et liv med sygdommen er absolut ikke sjovt. Overlevelse kræver livslang og dyr behandling, hvis man er HIV positiv.
Også mindre farlige sygdomme kan være meget problematiske. Selv relativt ufarlige sygdomme som gonorré og kyssesyge kan være meget ubehagelige. Behandlingen kan også medføre komplikationer og bivirkninger.
I dag er det meget udbredt at vi har flere end en seksuel partner. Derfor er det også vigtigere end nogensinde at beskytte sig. Og den bedste beskyttelse mod kønssygdomme er stadig kondomet.
Skriv et svar